Historie

(Denne side er under udarbejdelse)

 

Historien om OrangeScene eller Canopy Scenen, som den også bliver kaldt, går langt tilbage. Faktisk helt tilbage til 1976, da Rolling Stones skulle bruge en scene til deres europa tour.

Det blev en mand ved navn Bill Harkin, der kom til at stå for designet og skabte, uden at vide det, det der ville blive ikonet for Roskilde Festivalen gennem så mange år, og efter vores mening en af de absolut flotteste rock scener i verden.

Da designet var færdigt på tegnebrættet skulle det prøves af i praksis. Som da vi byggede vores telt, valgte han at starte med en skala kopi for at prøve designet af. Da hans slutprodukt jo skulle være en fullsize rock scene til Rolling Stones, valgte han en størrelse til skala modellen, der ligger meget tæt på størrelsen af vores færdige telt. Denne var færdig i det tidlige forår 1976.

 

 

Da designet var prøvet af, blev arbejdet på den endelige scene gennemført og i maj 1976, blev det rejst for første gang på Ridge Farm i det sydlige england(som i dag stadig fungerer som plade studie, hvor kunstnere som Ozzy Osbourne, Uriah Heep, Whitesnake, Queen, Pearljam samt mange andre gennem tiden har indspillet deres plader) 

 

 

Kort tid herefter blev den taget i brug til Rolling Stones' tour, hvor den blev brugt resten af sommeren 1976.

I 1977 blev den brugt af forskellige kunstnere heriblandt Queen.

I 1978 valgte Roskilde Festivalen at købe teltet der skulle blive til Orange Scene. Festivalen var nået op på en størrelse, med små 40.000 gæster, der gjorde at der var behov for en større scene. Teltet blev købt i England for 10.000 pund før årets festival, så det kunne være klar til at lægge scene til bla. Bob Marley samme år. Billedet herunder er fra første opsætning af OrangeScene på Roskilde Festivalen i 1978.

 

 

I 1983 skulle den gamle teltdug skiftes ud. På den gamle dug var frontbuen(som ikke er monteret på sort/hvid billedet ovenfor) holdt ude af vandrette stivere. På den nye dug valgte man at ændre lidt ved designet, ved at lave den i dag velkendte stålbue over scenen til at støtte dugen fremover. Dette gjorde muligt at montere store mængder lys og lyd på buen henover scenen, da denne konstruktion var meget stærkere.

 

 

Her kommer et billede af OrangeScene 1983-2000

 

 

I år 2000 skete den frygtelige ulykke under Pearl Jams koncert, hvor 9 unge mænd mistede livet. Herefter valgte festivalen at lave hele setup'et på og omkring OrangeScene markant om. Heriblandt at udskifte den efterhånden gamle OrangeScene med et helt nyt og meget større telt, stadig i det gamle design, men med en tilsvarende stor frontbue og dermed en markant bredere scene.

 

 

 

Til forsiden